Kære Ven af Anuttara Yoga Healing
Efteråret 2022. I den kommende uge starter dette efterårs og vinterens yogaforløb op igen, jeg tilbyder fire yoga kurser ved AOF Hvidovre, og der er venteliste på alle hold foruden.
”Meditativ Hatha yoga og Meditation” Hvor vi nørder essensen af klassisk yoga og meditation. Vi har opstart tirsdag den. 6. september kl. 19.10. Hvis du, eller nogen du kender, er interesseret, kan du læse mere om holdet her. klik på Meditativ Hatha yoga og Meditation og tilmelde dig hurtigst muligt.
SOMMER 2023: Den store nyhed, ”LUKSUS YOGA OG SPA RETREAT”
Yoga Retreatet vil løbe af staben i uge 26 ‑2023 — dvs. fra mandagen den 26/6 til torsdagen den 29/6–2023.
Det vil foregå på HOTEL TOREKOV, som ligger ved det gamle kurbad og fiskerbyen TOREKOV på Bjärehalvön i sydvestre Sverige. Hotellet har bl.a. en vel sorteret Spa, en skøn restaurant og en meget fin yogasal.
Mere om ”LUKSUS YOGA OG SPA RETREATET”
Hotel Torekov ligger op mod et naturreservat, hvor man kan opleve de smukkeste farvespillende solnedgange over Kattegat og Hallandsväderö. Se Hotel Torekovs hjemmeside: Klik her Hotel Toreskov
Yogaen er blid og blød uden krav på præstation og dybe bevidste yogiske vejrtrækninger går som en rød tråd gennem hele yoga programmet.
Har du brug for personlig vejledning og mere information om ”LUKSUS YOGA OG SPA RETREAT”, kan du komme i kontakt med mig, ved at udfylde kontaktformen, klik på knappen, eller ringe til mig: +45 91818136.
Hvad laver vi på Yoga Retreatet?
Fokus på dette retreat vil være at opdage at du har kraften til at træne din hjerne og dit nervesystem til at opnå et grundlæggende selvværd, stressreduktion og til regulere og heale dit nervesystem for at opnå øget ro i sindet, glæde i hjertet og en generel øget sundhed.
De øvelser vi skal gennemgå, vil tage udgangspunkt i oldgammel yoga og den moderne ”*Poly Vagus Teorien”. Som handler om Fysiske yogastillinger. Hvordan vi med Styrke og smidighed, kan påvirke vores nervesystem
*Poly Vagus Teorien er en moderne teori om, hvordan vores autonome nervesystem (inkl. hjernen) er opbygget, reagerer på stimuli, og hvordan vi selv kan påvirke vores nervestem, og teorien korresponderer oldgamle visdom fra yoga.